Det er ikke synd for os. Fat det.

Interview med Serdal Benli i Weekendavisen. 

Weekendavisen | 05.09.2008 | 1. SEKTION | Side 5 | 

Socialistisk Folkeparti: Det er ikke synd for os. Fat det.

Først bad Villy Søvndal Hizb-ut-Tahrir »gå ad helvede til«. Nu angriber Serdal Benli venstrefløjen for dens syn på indvandrere.

Af Anders Boas Barlund

Serdal Benli har kurdiske rødder. Han kom til verden i 1979 i en lastbil på vej til hospitalet, der lå i en forstad til Ankara 40 kilo meter fra den lille landsby i Midt-Anatolien, hvor hans forældre boede sammen med andre fordrevne kurdere. Landsbyen fik først strøm i 1981, og Serdal Benli var seks år gammel, da han så fjernsyn for første gang. Men Serdal Benli er dansker. Det fortæller han mig. Ikke en dansker, som i Morten Korchs folkekomedier, men som danskere ser ud i 2008. Serdal Benli er også socialist og folketingskandidat for SF i København, og det er også fra denne position, han kritiserer venstrefløjen: »Når dele af venstrefløjen og for eksempel Politiken sætter etniske minoriteter i en offerrolle, er de med til at gøre dem til klienter i stedet for medborgere med et ansvar og nogle rettigheder. Vi er ikke en homogen gruppe, men en gruppe som består af alle mulige individer med forskellige potentialer, ressourcer og ideer. Når man skærer os alle over én kam, er man med til at styrke den her ‘dem og os’-opfattelse,« siger Serdal Benli .

Initiativet foræret bort

Folk på venstrefløjen har omvendt kritiseret Serdal Benli og hans ligesindede for at gå Dansk Folkepartis ærinde, når de kritiserer reaktionære religiøse bevægelser. Men Serdal Benli mener, at det er at forære spillerummet til højrefløjen, når venstrefløjen fortier de problemer, der har med etniske minoriteter at gøre: »Venstrefløjens berøringsangst over for de etniske minoriteter har gjort, at man har holdt sig fra at diskutere og kritisere de reaktionære bevægelser, der findes i nogle etniske miljøer. For eksempel i debatten om tvangsægteskaber og ligestilling imellem kønnene. Venstrefløjen har foræret højrefløjen initiativet i værdidebatten. De har så kunnet beskylde os for ikke at turde se virkeligheden i øjnene, og de har haft frit spil til at fremstille alle etniske minoriteter som ens.« Konsekvensen er, ifølge Serdal Benli , at de etniske minoriteter marginaliseres. Han savner, at venstrefløjen selv er gået aktivt ind i debatten med bud på, hvordan problemerne skal løses, i stedet for kun at kritisere højrefløjens initiativer. Serdal Benli fremhæver debatten om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur til Folketinget for Enhedslisten. Serdal Benli og andre kritiserede hende for ikke at tilhøre venstrefløjen, fordi de mente, at hun var en konservativ og religiøs politiker, der satte religiøse dogmer over ytringsfriheden. Det fik andre venstrefløjspolitikere til at kritisere dem: »Folk sagde, at vi gik Dansk Folkepartis ærinde, når vi kritiserede Asmaa. De sagde: Hun er jo et offer for en politisk smædekampagne, hun har jo muslimsk baggrund og går med tørklæde. Derfor kan I ikke kritisere hende.« Men er Serdal Benli da slet ikke bange for, at kritikken kan dæmonisere etniske minoriteter: »Det er ikke min hensigt at forfølge nogen bestemte minoritetsgrupper eller en bestemt religion,« siger han og fortsætter: »Jeg siger jo ikke, at vi skal fjerne al religion, men jeg mener, vi skal have lov at diskutere den. Vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved Muhammed og Aishas forhold, ligesom vi gør det ved Jesus og Maria Magdalenes.« Han mener ikke, at kampen står imellem for eksempel arabere, kurdere eller danskere, eller for den sags skyld imellem muslimer og kristne, men imellem tilhængere og modstandere af demokrati, selvbestemmelse og ytringsfrihed. Selvom han i kampen mod reaktionære religiøse bevægelser kan komme til at støde folk, vil han alligevel fortsætte: »Vi er nødt til at tage med, at vi kan komme til at støde nogle religiøse grupper. Vi skal kunne sætte spørgsmålstegn ved religionen og også kritisere den, hvis den indeholder dogmatiske og reaktionære tendenser.« Serdal Benli anerkender, at det er synd for nogle mennesker, der tilhører de etniske minoriteter: »Økonomisk og socialt er der da folk fra de etniske minoriteter, der har det svært. Man kan jo for eksempel se, at beboerne i ghettoer tjener mindre end folk i almindelighed. Men der er jo også hvide danskere, som det er synd for socialt og økonomisk.« Derfor mener han, at det er vigtigt, at man ikke lader den sociale kamp påvirke værdikampen: »Integration har to sider. På den ene side skal vi skabe nogle sociale og økonomiske rammer for de her mennesker, så de ikke bliver hægtet af udviklingen, så de kan bryde med den sociale arv og så de sociale og økonomiske forhold ikke kan bruges til at avle radikalisme. Men på den anden side er der værdikampen, og her er det et problem, at vi får at vide, at vi ikke må diskutere religion, islam og fundamentalisme, fordi det er synd for ‘dem’.«

Støtte til reformer

Hvis man skal tro Serdal Benli , har naiv tolerance ikke bare givet højrefløjen monopol på at definere billedet af indvandrere. Det har også betydet, at der har manglet støtte til de kræfter, der ønsker at reformere de etniske miljøer: »Der er mange unge mennesker, der har kæmpet imod mere konservative holdninger i det miljø, de kommer fra, men de, man hører, er dogmatikerne og de radikale grupperinger. De har taget initiativet fra sådan nogle som mig. Samtidig giver højrefløjens billede af indvandrere et argument til de unge indvandreres forældre. De kan nu sige: Se de vil ikke have jer.« Serdal Benli har selv prøvet, hvad det vil sige at skulle kæmpe imod et etnisk miljøs normer og traditioner: »Jeg betragter mig selv som ikke-troende, og det har været en hård debat at tage i de miljøer, hvor jeg færdes.« Serdal Benli kommer ikke fra et specielt religiøst miljø, men hans forældre tror på gud, og miljøet er stadig meget præget af traditioner og social kontrol: »Mine forældre og deres netværk kommer ude fra landet i Tyrkiet. Det er ikke ensbetydende med, at de er dummere end andre, men de har ikke haft de samme uddannelsesmuligheder som jeg. De kommer fra nogle meget konservative områder i Midt-Anatolien, hvor alle kender hinanden.« Selvom religion altså ikke fylder lige så meget i Serdal Benlis miljø, som det gør i andre etniske miljøer, så har der alligevel været en del uskrevne regler for, hvordan man skulle opføre sig. Han fortæller for eksempel, at den sociale kontrol var meget dominerende, når man skulle have en kæreste: »Man skulle passe meget på, hvad andre mente. Hele netværket kendte jo hinanden.« Også når det kom til ægteskab var der nogle kampe, der skulle kæmpes: »Mine forældre havde for eksempel forventninger til, at jeg skulle indgå et arrangeret ægteskab. Min mor havde også gjort sig nogle tanker om, hvem det kunne være med. Så det var en kamp at bryde ud af den tradition og overbevise mine forældre om, at det var forkert.« Serdal Benli er dog overbevist om, at det har nyttet at tage kampen op: »Jeg tror ikke min lillebror, der er 12-13 år yngre end jeg, skal tage de samme kampe med vores forældre.« Så selvom Serdal Benli er opmærksom på, at han sikkert har såret nogle mennesker i processen, fortryder han ikke, at han har taget de kampe: »Jeg tror, at det er det rigtige, jeg har gjort. For ellers overlader vi bare kampene til de næste generationer.«

Posted in Ikke kategoriseret | No Comments »

Træt af naiviteten

Af: Erik Holstein

Interview: Imam Akkaris optræden på Roskilde Festivalen er bare det seneste eksempel på den naive danske kulturrelativisme, siger SFs regionsrådsmedlem Serdal Benli.

“Man har ment, det var synd for dem, men på den måde gør man minoriteter til klienter i stedet for ligeværdige medborgere.”

Sådan opsummerer SF´s medlem af regionsrådet i Hovedstaden, Serdal Benli, den holdning til etniske minoriteter, han ofte har mødt på venstrefløjen. En holdning, der ifølge Benli har fået store dele af venstrefløjen til at holde igen med at stille krav og kritisere reaktionære religiøse strømninger:

“Venstrefløjen har set minoriteterne som undertrykte, og mange har derefter konkluderet, at man så skulle holde igen med kritik af de reaktionære tendenser blandt minoriteterne. Men dermed har man foræret højrefløjen initiativet i værdikampen,” siger Serdal Benli.

Islam skal tilpasses moderniteten
Benli er af kurdisk afstamning og er ud af en meget politisk familie, der kæmpede for kurdernes rettigheder og gik op imod de lokale klanstrukturer. Han stiftede i en tidlig alder bekendtskab med marxisme, men selvom den sociale indignation har placeret ham i et socialistisk parti, er han alt andet end tilfreds med den danske venstrefløjs tilgang til integrationsproblematikken:

“Man har svigtet minoriteterne ved ikke i tide at tage skarpt afstand fra forhold som arrangerede ægteskaber og religiøs dogmatisme. Det var været utrolig skadeligt for integrationen, at vi har været berøringsangste på venstrefløjen,” siger Benli, der især er utilfreds med, at så mange har været eftergivende over for reaktionære religiøse normer:

“Hvis islam skal forandres og tilpasses moderniteten, så er oprøret nødt til at komme indefra med hjælp fra den progressive venstrefløj. Hvis venstrefløjen ikke tager det opgør, vil højrefløjen stadig have mulighed for at påstå, at minoriteterne ikke er i stand til at tilpasse sig livet i et moderne samfund.”

Plads til alle men ikke til alt
Det manglende opgør med reaktionære positioner i etniske miljøer hænger ifølge Benli sammen med en patroniserende holdning, hvor mange på venstrefløjen har set de etniske minoriteter, som nogen det er “synd for”:

“Men man skal ikke have ondt af minoriteterne eller se dem som folk, man ikke kan kræve noget af. På den måde stigmatiserer man snarere de etniske minoriteter. Man skal i stedet se dem som ligeværdige borgere med pligter og rettigheder som alle andre,” siger Serdal Benli og fortsætter:

“Der ligger en historisk berøringsangst på venstrefløjen, en holdning om, at der skal være plads til alt og alle. Og ja, der skal være plads til alle, men der skal ikke være plads til alt.

Hvis man går og siger, at alt er lige godt, giver man i virkeligheden køb på nogle grundlæggende værdier. Hvis venstrefløjen er eftergivende i forhold til minoriteterne på et område som ligestilling mellem kønnene, kan vi lige så godt opgive vores eget projekt med de progressive idéer, vi har kæmpet for i årtier.”

Rigid praksis
Som kurder kommer Serdal Benli fra et område, der er næsten 100 pct. muslimsk. Selv beskriver Serdal Benli sig i dag som ateist, og selvom han ikke er anti-religiøs, er han stærk modstander af en dogmatisk religionsopfattelse. For det påvirker ikke mindst ligestillingen i negativ retning, fremhæver han:

“Historisk set udspringer religionerne af nogle patriarkalske samfund. Det gælder såvel inden for islam som inden for andre religioner. men islam kan være særlig rigid og ortodoks, når det gælder manglende ligestilling mellem kønnene,” siger Benli og fortsætter:

“Nogle islam-intellektuelle påstår, at man kan læse ligestilling mellem kønnene ud af koranen, men jeg ved ikke, hvor de har det fra. For den praksis, jeg har set både i Danmark og rundt omkring i verden, er noget helt andet. Praksis i islam bygger på et samfund, hvor kvinden altid skal gå bag sin mand.”

Serdal Benli er nu opstillet til Folketinget for SF i Nordsjælland, og på partiets landsmøde for en måned siden tog han klart afstand fra de holdninger, som Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid står for. Ikke mindst hendes forhold til ligestilling mellem kønnene finder han klart problematisk:

“Når kvinden skal gå tildækket og ikke må røre andre, krænker det både mænd og kvinder. Det fastholder kvinderne i en begrænset rolle, og det krænker mig som mand, fordi mændene bliver set som nogle, der ikke kan styre deres seksuelle drifter. Og så må man jo spørge en som Asmaa: “Hvad med alle de kvinder, der ikke er tildækkede, og som giver hånd, er de så urene?” – For det må jo være konsekvensen.”

Akkari på Roskilde Festivalen
Men det er ikke kun Enhedslisten, der ifølge Serdal Benli har problemer. Senest rystede han opgivende på hovedet, da han så, at Roskilde Festivalen har besluttet at lade den islamistiske imam Ahmed Akkari optræde på festivalen:

“Akkari hører slet ikke hjemme på en Roskilde-festival. Han mener dybest set, at festivalen er et umoralsk galehus. Hvorfor inviterer man så ikke også Jonni Hansen fra Greve til Roskilde Festivalen? Hvis man endelig vil samle på absurde synspunkter!

Når man laver sådan nogle stunts som at invitere Akkari, er man med til at fastholde religionen i den offentlige debat. Man er med til at styrke de reaktionære holdninger.”

Efter sin kritik af Asmaa på SF´s landsmøde modtog Serdal Benli en del positive tilkendegivelser fra andre deltagere, og han mener selv, at SF er på vej i den rigtige retning, når det gælder værdikampen:

“Der var rigtige takter under Muhammed-krisen, og vi er blevet meget bedre i forhold til Asmaa-sagen. Vi fik slået fast, at det her ikke handler om at gøre minoriteter til syndebukke. Det handler om værdier. Og de, der repræsenterer reaktionære værdier er vores modstandere, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Vi skal føre kulturkamp mod såvel Søren Krarup som Asmaa Abdol-Hamid,” siger Serdal Benli.

Artiklen er offentliggjort på altinget.dk og skrevet af journalist Erik Holstein.

Posted in Ikke kategoriseret | 1 Comment »

Enhedslistens historiske forblindelse

I weekenden afholdte Enhedslisten deres landsmøde. Forud for landsmødet fyldte debatten om religion og tørklæders plads på venstrefløjen en del i medierne. Spørgsmålet om den religiøs dogmatiske Asmaa kunne blive folketingskandidat for et venstreorienteret blevet stillet alle vegne.

Resultatet efter weekendens landsmøde er klar. Asmaa Abdol Hamid opstilles i en sikker kreds, hvilket betyder at hun højst sandsynligt kommer i Folketinget.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke har noget imod hendes kandidatur og ej heller ser hendes kandidatur som et problem i sig selv – det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os endelig få dem frem i lyset. Og jeg vil også fastslå at dette heller ikke handler om en personsag – men for mig om værdikamp.

Nej, min anke går på den historiske forblindelse, Enhedslisten med deres valg af Asmaa har skrevet under på. De har i den hellige mangfoldigheds navn givet køb på grundlæggende værdier, som vi står for på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.

Flere af Enhedslistens folk og andre kulturrelativister på venstrefløjen har retfærdigjort Asmaas dogmatiske religiøsitet. Man har f.eks. retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance. For i tolerancens hellige navn har vi nu legitimeret og retfærdiggjort en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.

Enhedslistens historiske forblindelse og legitimering af religiøs dogmatisme er en hån mod venstrefløjens historie, ikke alene i Danmark, men i hele verden. For overalt i verden kæmper og kæmpede venstrefløjen gennem hele deres historie imod religiøs dogmatisme og reaktionære kræfter i deres samfund. En kamp, der til stadighed fortsætter og endda har haft store tab til følge.

Det er som om, at man har glemt den kamp i Enhedslisten. Den kamp der handlede om menneskelig frigørelse, som den moderne venstrefløj er et resultat af.

Posted in Ikke kategoriseret | No Comments »

Faresignaler i Tyrkiet

Præsidentvalget i Tyrkiet har de senste dage udviklet sig i en faretruende retning for det skrøbelige tyrkiske demokrati. Militæret har fremsat trusler mod den islamiske regering og deres præsidentkandidat Abdullah Gül. Argumentet er at valget af ham til præsidentembedet er en trussel mod landets sekulære system. De frygter, at Gül vil forsøge at få tyrkernes grundlovsfæstede adskillelse mellem religion og politik til at smuldre, hvis han bliver valgt.

Situtationen er dermed alarmerende. Hvad der her er på spil, er demokratiet og landets reformproces og betingelserne for medlemskab af EU.

Samtidig illusterer dette endnu gang det tyrkiske militærs forsøg på magtudøvelse over landets politik.

De næste dages udvikling er derfor essentiel for demokatiet i landet.

Det skal lige siges at regeringspartiet og dermed præsidentkandidaten ikke er helt stuerene. Partiet har islamistiske rødder og tidligere ytret meget religiøse og reaktionære holdninger.

Dog er det alligevel vigtigt, at militæret overlader varetagelsen af demokratiet til den demokratisk valgte regering. For dette skal ses, som en prøvesten for, om det tyrkiske militær respekterer demokratiet og den demokratisk valgte regering.

Dog frygter jeg at militæret vil gribe ind, som vi har jo set flere gange tidligere i den tyrkiske republiks korte historie. Og en sådan indgriben vil sætte den opnåede udvikling i landet mange år tilbage og gøre et kommende EU-medlemskab umulig.
 

Posted in Ikke kategoriseret | 1 Comment »

Religionskritik – på SF's landsmøde (tale)

Kære kammerater, kære landsmøde.

Det er bydende nødvendigt, at venstrefløjen genoptager religionskritikken. Tilbageerobrer den. Ja, at vi én gang for alle tager en diskussion om religionens plads på venstrefløjen og gør op med værdirelativismen.

Og siger det så tydeligt, så ingen går fejl, når de vil ind i politik. Vi står for det her, og partiet er ikke et tagselvbord for kandidater, der snakker pænt med om social omsorg og ulandshjælp og så samtidig går ind for adskillelse af rene og urene, mænd og kvinder osv.

Derfor er det hul i hovedet, når et parti, der forstår sig selv som venstreorienteret, opstiller en person drevet af religiøs dogmatisme. Lad dog højrefløjen om det.

Det er vigtigt at slå fast at debatten om Asmaas kandidatur til Folketinget ikke er en personsag, som nogen har prøvet at reducere den til. 

Den handler heller ikke om forfølgelse af en religion og absolut ikke om forfølgelse af bestemte minoritetsgrupper i dette samfund.  

Den handler om noget grundlæggende. Den handler om vores værdier på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.

Jeg ser ikke hendes kandidatur som et problem i sig selv – det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset.

Mange har retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance.

I tolerancens navn må vi ikke legitimere og retfærdiggøre en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.

Vi må huske på at den moderne venstrefløj er et resultat af generationers kamp for menneskets frigørelse. Denne kamp må vi ikke give køn på.

TAK FOR ORDET

Posted in Ikke kategoriseret | 1 Comment »