- POLITIK OG KULTUR FRA EN PROGRESSIV STEMME PÅ VENSTREFLØJEN

Insider

Archives

‘Iran’ Articles

Det religiøse diktatur Irans sande ansigt

I går på dagen, hvor mors dag (Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred) blev fejret rundt omkring i verden, henrettede det iranske religiøse diktatur tre kurdiske lærere og to menneskerettighedsaktivister. Henrettelserne foregik i skjul og mørke – hverken de henrettedes advokater, familier eller offentligheden var informeret om henrettelserne. Deres eneste ugerning var medlemskab af en forbudt organisation og kritik af præsteregimet.

Siden 2007 er syv kurdiske aktivister blevet henrettet ved hængning i Iran, og disse seneste hændelser viser, at der er mere på vej af samme skuffe. Lige nu venter yderligere 18 kurdiske politiske aktivister og en masse andre personer på dødsgangen. Grotesk nok sker de seneste henrettelser i kølvandet på præsteregimets tyran præsident, Mahmoud Ahmadinejad i et interview i New York påstod at, der ikke fandtes politiske fanger i Iran!

Det er vel blevet tid til at verdenssamfundet og den danske regering engang for alle tager afstand til det formørkede religiøse diktatur i Iran og dets rædselsregime. Eller hvad?

Share on Facebook

Til minde for Feylikurderne

I dag afholder FKF (Feyli Kurdisk Forening i Danmark) en mindehøjtidelighed for de feylikurdere, der “forsvandt” sporløst, fik konfiskeret deres irakiske statsborgerskab og ejendomme og udvist til Iran af det irakiske Baath-regime i henholdsvis 1970 og 1980.

Henimod en halv million feylikurdere samt 10-20000 unge mænd, gamle, børn og kvinder blev bortført og udvist af det irakiske regime under påskud af, at de var iranere, der ikke hørte til i Irak. På dette tidspunkt havde feylikurderne overtaget de tidligere irakiske jøders greb om økonomien og var veluddannede og velintegrerede i det irakiske samfund. Samtidig støttede de det kurdiske oprør i Irak, der fandt sted fra 1961-75 moralsk, økonomisk og militært. Feylikurdernes stærke økonomiske stilling i Irak vakte det Baathiske regimes bekymring, eftersom det frygtede, at feylierne ville støtte præstestyret i Iran mod Irak pga. deres shiitiske tro, som de deler med sidstnævnte.

I april måned 1980 iværksatte regimet en storstilet forfølgelse af feylikurderne, der udover konfiskering af deres ejendomme og udvisning af dem til Iran også indebar afprøvning af kemiske gasser på nogle af de arresterede feylikurdere. Forfølgelsen af disse kurdere var en del af Saddam-regimets forberedelse af Anfal-kampagnen mod kurderne i Sydkurdistan i 1980’erne, hvor også giftgasangrebet på byen Halabja fandt sted.

Mange af de udviste feylikurdere endte i flygtningelejre i Iran, hvor de stadig lever den dag i dag. Nogen af dem er vendt tilbage i til Irak efter 2003, hvorimod andre flygtede til de europæiske lande, USA, Canada og Australien. Ingen regeringer – hverken de vestlige eller mellemøstlige – fordømte udvisningen af feylikurdere, Efter den amerikansk ledede befrielse af Irak i 2003 har feylikurderne gjort krav på deres konfiskerede ejendomme og kæmpet for at retsforfølge arkitekterne bag udvisningerne og samtidig komme til bunds i de bortførte og arresterede feylikurderes skæbne. Størstedelen af disse har Baath-regimet højst sandsynligt henrettet og begravet i massegrave. Nogle af de forsvundne feylieres lig er blevet fundet og identificeret, men manges videre skæbne efter deres forsvinden venter stadig på at blive opklaret. En række udviste familier har fået deres ejendomme tilbage, men stadig mange konfiskeringssager venter på at blive løst.

Til minde om disse uretfærdigheder begået mod feylikurdene af det tidligere facistiske Baath-regime arrangerer FKF i dag en mindehøjtidelighed i Valby Kulturhus kl. 15-18, hvor undertegnede er inviteret til at holde en tale. Mine tanker går til de tusinder, der mistede livet og deres pårørende.

På trods af rædselsregimernes brutalitet og umenneskelighed bevarer millioner af mennesker fortsat håbet rundt i verden. De fortsætter deres politiske kamp og bestræbelser for frihed og demokrati alle vegne. I Syrien, Tyrkiet, Iran, Irak, Palæstina, Tibet og alle vegne.  

Tyrannerne og alle deres åndsfæller skal vide, at de der kæmper for frihed og demokrati ikke står alene. For deres kamp er vores kamp.

Læs mere om Feylikurderne her:

http://en.aswataliraq.info/?p=110935  
http://www.ekurd.net/mismas/articles/misc2009/1/judgement449.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Feylis

http://www.folkedrab.dk/sw54252.asp

Share on Facebook

Tale til den iranske demonstration på Kultorvet den 17. december

Iranske demonstranter

Iranske demonstranter

Solopgangens sidste solstråle svinder. Samme vej må jeg nu tage. Lyden af visne blade under mine fødder fortæller mig, at jeg må af sted, ud på min sidste vej til friheden. Jeg har aldrig frygtet døden, selv ikke nu da den er mig så nær. Jeg kan mærke den, som en gammel ven af mit land og mit folk.

Men jeg vil ikke skrive om døden i dette brev. Jeg vil skrive om, hvordan en sådan straf på nogen måde kan skabe retfærdighed og frihed i et land, hvor så mange synes at frygte vor fælles skæbne.
‘Vi’, de fordømte, vil en bedre verden, en verden fri for uretfærdighed. Hvad vil ‘de’?

Dette var den kurdiske aktivist Ehsan Fattahians sidste ord før han den 11. november i år blev henrettet af Den Islamiske Republik Irans religiøse diktatur. Hans ugerning var medlemskab af en forbudt organisation og ‘fjendskab over for Gud’.

Ehsans historie er ikke unik – han er en ud af mange tusinder og millioner, der dagligt mærker rædselsregimets forbrydelser mod menneskeheden og mennesker der ønsker demokrati og frihed.

Som i jo alle ved så har den danske statsminister inviteret dette rædsels regimes statsleder, Ahmadinejad, til Danmark for at deltage i klimatopmødet i disse dage.

En diktator som er kendt for sine forbrydelser mod den iranske befolkning og som har dræbt tusindvis af mennesker i sine fængsler. Han er kommet til København for at profilere sig selv og det forbryderiske islamiske regime på bekostningen af klimaproblemerne.

Hans tilstedeværelse her er en krænkelse af de mange millioner iranere, der så sent som for nogle måneder siden demonstrerede mod præstestyret. Det er en krænkelse af de tusinder af mennesker som Ehsan Fattahian, der med deres liv har betalt prisen for demokrati og frihed.

Ahmadinejad repræsenterer det iranske diktatur og ikke den iranske befolkning, for på trods af rædselsregimets brutalitet og umenneskelighed bevarer millioner af iranere forsat håbet. De fortsætter deres politiske kamp og bestræbelser for frihed og demokrati alle vegne.

Ahmadinejad og hans rædselsregime og hans åndsfæller som Mugabe skal vide at de der kæmper for frihed ikke står alene. For deres kamp er vores kamp.

I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af kaos, ødelæggelse og krig, bør det iranske folks appel om demokrati og frihed høres – også herhjemme.

Derfor påhviler os alle ”vi de fordømte” med Ehsans ord – et stort ansvar for at udbrede denne appel.

En digter sagde en gang.
”Den som ikke tør vælge af hvilken vej han skal gå, Ender som sten i den trappe De store vil træde på.”
Eftertiden skal vel ikke huske os som sten i en trappe, men som dem, der havde modet og tog stilling og fastholdte håbet om et folks frihed og en verden uden fascisme, racisme.
Derfor er kampen mod uretfærdighed en kamp, vi aldrig opgiver og må opgive, for så ville vi jo opgive os selv. Det er derfor er vi samlet her i dag for at markere dette.

For som Obama formulerede det: Vi er kommet langt. Vi har set meget. Men der er så meget mere at udrette. Så lad os her i dag forsat bevare optimismen og håbet.

Og vise folket i Iran, at de ikke står alene i kampen for frihed og imod diktatorer.

Til slut vil jeg sige, at regimet og deres militser måske fortsat kan brutalisere, undertrykke, fængsle og dræbe fredfyldte demonstranter og aktivister, men de kan aldrig tage den styrke fra os, som håbet og drømmen om frihed har givet.

Med disse ord vil jeg sige tak for ordet og håber, at det nye år, vi er på vej ind i, vil bringe nogle bud på en afslutning af iranernes lange, mørke vinternætter, fyldt med forfølgelse og lidelse, og vil være begyndelsen på et forår af fred, demokrati og frihed blomstrende i frihedssolen til det iranske folk som helhed og til alle folkeslag i Mellemøsten.

Forsat god demonstration.

Share on Facebook

Iransk støttet dansk mosképrojekt bliver arnested for ekstremister

Det er kommet frem at det nye móskeprojekt som Københavns Kommune har givet byggetilladelse, og som forventes at koste op mod 50 millioner kroner, skal ikke alene opføres for penge indsamlet blandt danske muslimer. Dokumenter i sagen viser, at byggeriet støttes af ukendte donorer fra Iran, som moskébyggeriets frontfigur ikke vil oplyse navnene på.

SF’s folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli er fortørnet over udviklingen i sagen og udtaler:

” En moske i København er i sig selv ikke et problem tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at mosken støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd.”

Videre siger Benli:

”Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse er dagligdag.”

http://www.berlingske.dk/article/20090901/danmark/909010422/

http://politiken.dk/indland/article779900.ece

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-24753645.html

http://jp.dk/indland/kbh/article1801948.ece

http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=99480

Share on Facebook