- POLITIK OG KULTUR FRA EN PROGRESSIV STEMME PÅ VENSTREFLØJEN

Insider

Archives

‘Psykiatri- og Socialpolitik’ Articles

Værdikamp for velfærden

Velfærd

VKO er ved at udhule landets kerne – vores velfærdssamfund – som enten kan blive en rejse på 1. eller 2. klasse – eller ja måske endda 3. klasse, alt efter hvem man er. Er det den vej vi vil? Nej, det er det ikke. Der er andre veje. Vi skal tænke nyt, og investere i fremtidens velfærd, til gavn for alle. Det er vores værdikamp – en krise kan ikke spares ihjel.

Af: Serdal Benli (SF), MB Gladsaxe, Formand for Beskæftigelses- og integrationsudvalget. Ninna Thomsen (SF), MB København, Sundheds- og omsorgsborgmester. Stina Willumsen (SF), MB Odense, Rådmand for Børn- og Unge. Thomas Medom (SF), MB Århus, Formand for Børn og Unge-udvalget.

Regeringen har længe kæmpet en nøje iscenesat værdikamp, godt hjulpet på vej af Dansk Folkeparti. Igennem hele sin periode har Rasmussen I og II hævdet, at de danske værdier var under pres. Vi kan imidlertid ikke lade være med at stille modspørgsmålet: Hvem er det, der lægger presset? Og hvad er det egentlig, der kendetegner vores lille land når vi skærer igennem kulturen, sproget og traditionerne, som selvsagt betyder både stort og meget.

Det er i den grad velfærdssamfundet. Det er velfærden, der samler Danmark og har den allerstørste værdi. Det er det sociale sikkerhedsnet, hospitalsvæsenet, SU’en, hjemmehjælpen, folkepensionen og de gratis skoler. Hvad praler du selv af, Lars Løkke, når du er ude i verden?

 Det er i hvert fald ikke noget at prale med, at man er ved at afvikle velfærdssamfundet. Vi er helt med på, at føre værdikamp, men lad os også gøre det på noget, som betyder noget for den enkelte borgeres hverdag, og som ikke kun er signalpolitik: Hvordan vi bevarer og udvikler vores velfærdssamfund. I SF vil vi sikre: 

  • At vi får hurtig og god behandling på de offentlige sygehuse. I dag underminerer regeringen bevidst vores offentlige sundhedsvæsen med uklar finansiering og skjult støtte til private sygehuse.
  • At vi sikres en tryg alderdom, hvor hjemmehjælperne har tid til den enkelte. I dag bliver alt for mange ressourcer (efter krav fra regeringen) brugt på kontrol og minuttyranni.
  • At vores børn får en god skolegang. I dag tvinges kommuner, af økonomiske årsager, til fremover l at have skoleklasser med mere end 28 elever.
  • At kommunerne igen får friheden og retten til selv at bestemme. I dag er kommunerne lagt i en økonomisk spændetrøje og tvinges til at bruge alt for mange ressourcer på VKO’s ideologiske kæpheste som eksempelvis udlicitering.

 Er nulvækst en god investering?

Efter kommunalvalget i november 2009 har vi været med til at placere SF centralt i dansk kommunalpolitik. Vi tager vores ansvar dybt alvorligt, og vi går ydmygt til opgaven med at finde løsninger på skole-, ældre-, integrations- og børneområdet. Men bliver regeringens planer om nulvækst ført ud i livet, bliver velfærdssamfundet sat under et pres, som vi ikke tidligere har oplevet.

Enhver, der kender lidt til den kommunale virkelighed og til befolkningsudviklingen, ved at det vil føre til dårligere hjemmehjælp, færre lærere og undervisningstimer i skolen og færre pædagoger i daginstitutioner.

Ikke mindst fordi regeringen lover, at sygehusene må bruge flere penge – og skal der være samlet nulvækst, så er det ikke et spørgsmål om kommunerne skal spare; kun et spørgsmål om, hvor meget der skal spares. Derfor planlægger en lang række kommuner i disse dage og uger sparekataloger på både to og tre cifrede millionbeløb, eller også tærer de så meget på deres likviditet, at flere kommuner står truende nær på at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen kom i marts med et forslag til, hvordan kommunerne kunne spare 10 mia. kr. Finansministeren talte om, at det ikke burde være et problem at finde pengene – ja, borgerne vil knap nok mærke det, for Finansministeren har løsningen klar – kommunerne skal bare lære af de billigste kommuner. Logikken er, at dét, der virker i Kerteminde, også virker i København. Eller sagt mere direkte: At alle skal skære så langt ned som muligt.

 Fra vores hverdag i den kommunale virkelighed, må vi sige, at det er en myte at ”graver vi dybt nok, så finder vi guldet”. Det er for naivt. Og der er signalforvirring. Selvfølgelig lærer vi af hinanden på tværs af kommunerne, og vi arbejder benhårdt på at optimere og lave intelligente omstillinger så vi får mest ud af de kommunale kroner. Måske finansministeren og hans regnedrenge fra de lange gange i Finansministeriet skulle komme på besøg i den kommunale virkelighed – ud og møde borgerne, og se de serviceforringelser, som den borgerlige politik betyder.

 Effektiviseringerne skal ikke dikteres fra Christiansborg. Regeringen skal respektere det kommunale selvstyre, og at byrådene kan have forskellige syn på, hvordan servicen skal være. De er jo valgt af borgerne i kommunen og står til regnskab over for dem.

 Nulvækst er lig med fyrede pædagoger i Århus

Hvis nogen skulle tro, at nulvækst ikke for alvor vil kunne mærkes af danskerne, kan det være relevant at se på, hvad det vil betyde i eksempelvis Århus Kommune. Regeringens plan om nulvækst frem mod 2014, vil på grund af faldende indtægter og stigende børnetal betyde, at der mangler 115 mio. kr. i 2014. Og dette er altså bare på Børn- og Ungeområdet i Århus. Det svarer til, at antallet af pædagoger reduceres med ca. én pædagog i hver institution, at antallet af lærere reduceres med ca. fem lærere pr. skole, eller at man skærer mere end fire undervisningstimer væk på hvert klassetrin..

Når kommunernes udgifter ikke må stige, mens indtægter falder på grund af nul-vækstkursen, fald i beskæftigelsen og flere ældre, fører det automatisk til store nedskæringer. I SF vil vi en anden vej. Kommunerne skal have størst mulig frihed fra krav, forbud og stram styring. De skal have mulighed for at planlægge flere år frem i tiden. Hvis vi får regeringsmagten, vil vi give kommunerne og regionerne mulighed for at fastholde eller løfte kvaliteten i de kommunale velfærdstilbud.

SF har peget på, at de årlige pengeslagsmål mellem kommunerne og finansministeriet er dybt skadelige. Når man kun kan planlægge sin økonomi et år ud i fremtiden giver det for mange bump, usikkerheder og kursændringer til at gennemføre en effektiv stabil styring og administration. Derfor vil vi i samarbejde med Socialdemokraterne indføre et nyt og mere fleksibelt flerårigt aftalesystem. Det vil give mulighed for langtidsplanlægning, samt mere visionære og ambitiøse investeringer.

Vi vil investere os ud af krisen – ikke spare

Regeringen vil spare sig ud af krisen – i SF vil vi i langt højere grad investere os ud af krisen.

Massive kommunale investeringer i innovation og velfærdsteknologiske løsninger er en forudsætning for at finde nye, bedre og måske også billigere måder at gøre tingene på. Hvis en støvsuger-robot eksempelvis kan klare noget af rengøringen for hr. Knudsen, får hjemmehjælpen bedre tid til at hjælpe ham med regningerne over en kop kaffe.

Erfaringer fra København viser, at et tæt samarbejde med det private erhvervsliv og forskerverdenen fører til mange nye brugbare idéer. Det skal vi have mere af – i hele landet.

Igen kræver det et opgør med regeringens nulvækst-strategi. For hvis vi skal finde bedre og billigere måder at indrette fremtidens velfærd på lang sigt, så kræver det investeringer her og nu. Eller i hvert fald som minimum en mere fleksibel og intelligent vækst-strategi, der tager højde for, at kommunerne også kan spille en rolle som lokale vækst-lokomotiver. Det er værd at bemærke, at en betydelig del af jobskabelsen i disse måneder netop sker i mindre virksomheder med tæt kontakt til forskermiljøer og kommuner. Netop via en aktiv jobskabelse, har kommunerne mulighed for at bekæmpe krisen offensivt.

Fokus på grønne investeringer

Investeringer har historisk vist sig at være en god medicin mod økonomiske krise, så i den nuværende krise vil det være en god ide at give kommunerne mulighed for et udgiftsløft og for bedre lånemuligheder. Dette handler især om at satse langsigtet på jobskabende initiativer som energirenoveringer og udvikling af ny velfærdsteknologi.

40 procent af vores energiforbrug er i dag bundet til bygninger. En seriøs klimaindsats kræver derfor en omfattende energirenovering. Det har længe stået højt på SF’s ønskeseddel, men det kræver bedre lånemuligheder og bedre muligheder for at foretage investeringerne. Ledigheden er alarmerende indenfor byggebranchen. Ordrebøgerne har længe været tomme og derfor er det nødvendigt med kloge investeringer. I samme boldgade falder de faldefærdige danske kloakker. Mange mennesker har de senere år oplevet oversvømmede kældre, gader og havne. Klimaforandringer har medført, at vi oplever store regnmængder på ganske kort tid, hvilket kloakkerne i Danmark er alt for små og nedslidte til at klare. Derfor vil det også være fornuftig krisepolitik at give kommunerne mulighed for en storstilet renovering af kloakkerne. Ingeniørforeningen har lavet en rapport, der viser, at der her og nu er et efterslæb på 2,3 mia.kr. Derfor er det vigtigt, at en ny regering laver aftaler med kommunerne om øgede kloakrenoveringer for at komme efterslæbet til livs.

Ligeledes vil en elektrificering af jernbanen være udtryk for fornuftig krisepolitik.

Danmark står midt i en dyb økonomisk krise. Kommunerne og regionerne står overfor store besparelser på sygehuse, folkeskoler, socialt udsatte og ældreplejen. Det er trist, at regeringen mest af alt er optaget af nye værdipolitiske slagsmål og nye stramninger på flygtningeområdet, frem for at bruge hele den politiske værktøjskasse til at finde vejen ud af krisen.

De kommunale kroner skal ikke bruges på udbud

Det skal bl.a. være slut med krav om at sende en bestemt procentdel af opgaverne i udbud.

Hver gang der iværksættes en udbudsforretning med henblik på at udlicitere en aktivitet, koster det kommunerne penge. Både i form af ekstern konsulentbistand og i form af internt timeforbrug. Erfaringen fortæller endvidere, at det kun er i meget få tilfælde, at de lovede besparelser rent faktisk realiseres uden tab af kvalitet. Vi mener, at kommunerne fremover bør være langt mere tilbageholdende med at igangsætte udlicitering eller outsourcing. Det burde ligeledes være oplagt at gennemføre en langt mere systematisk evaluering af de faktiske resultater af udliciteringerne, så det bliver muligt at omgøre dem, hvis det viser sig, at de lovede besparelser udebliver.

Og så skal vi have konkurrence på lige vilkår. Tag for eksempel Fru Sørensen. Hun får tit familien på besøg i weekenden og vil derfor gerne købe et par ekstra portioner mad fra den kommunale madservice. Men det kan hun ikke – for vi i kommunerne må ikke levere tilkøbsydelser. Derfor bliver hun nødt til at bruge et privat madfirma, for de kan sagtens levere ekstra mad. Vi skal selvfølgelig have samme muligheder som det private.  Hvis der skal være mening i, at det offentlige skal konkurrere med det private – så skal det ske på lige vilkår. Ellers bliver det bare en udpining af den offentlige service, som vi har set det i sygehusvæsenet.

Investeringer bekæmper arbejdsløsheden

Selvom konsekvenserne af regeringens nulvækst kurs er skræmmende, skal kommunerne selvfølgelig ikke bare sidde og vente på bedre tider – og på en ny regering.

I en tid, hvor regeringen er optaget af nedskæringer, burkaer og kamphunde, er den hurtigt voksende ledighed blandt unge under 30 år et stort og overset problem. Unges lave uddannelsesniveau er ligeledes et stort problem, som regeringen ikke magter at få gjort noget ved. Det er en alvorlig situation, og hvis ikke vi tager hånd om problemerne, risikerer vi at miste store dele af fremtidens arbejdskraft.

Mere end 60.000 unge under 30 år er arbejdsløse. Det er nødvendigt at denne problemstilling rykkes helt ind i centrum af den politiske debat. Det har selvfølgelig store personlige konsekvenser for alle de unge mennesker, som gerne vil have et arbejde og være en del af det danske arbejdsmarked. Ligeledes medfører det store samfundsøkonomiske tab i form af manglende skatter og stigende udgifter til overførselsindkomster. Det er alle grupper af unge, der er ramt af arbejdsløsheden. Både ufaglærte, håndværkere og akademikere har svært ved at finde jobs.

De unges dårlige uddannelsesniveau har store konsekvenser for velfærdssamfundet. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at Danmark kommer til at miste 5, 8 mia. kroner over de næste fem år i tabt produktivitet, simpelthen fordi færre får en ungdomsuddannelse.

SF har flere forslag, der kan bidrage til at vende den negative udvikling. Eksempelvis er det kun fair, at virksomheder som tjener på kommunerne hjælper til med at få de unge i praktik. Virksomheder som handler med og indgår aftaler med kommunen, skal være med til at tilbyde praktikpladser til de unge. Vi skal også sætte gang i efteruddannelse af de mange ufaglærte, der bliver arbejdsløse her i krisetiderne, og ikke har en chance for at komme i arbejde igen.

Ligeledes kan der gøres mere i forhold til aftaler med de almene boligselskaber om, at de benytter virksomheder, der har uddannelsespladser. Det ville medføre mange praktikpladser til gavn for de mere end 7000 unge, som må opgive deres uddannelse pga. de manglende praktikpladser.

En anden mulighed er bedre indslusningsordninger til arbejdsmarkedet, som kan øge virksomhedernes lyst og mulighed til at ansætte unge. Det ville være naivt at tro, at vi kan få den store ungdomsarbejdsløshed til at forsvinde med et fingerknips, men med nye løsningsforslag er der mulighed for at tage vigtige skridt hen mod en løsning af problemerne. Imens regeringen sidder på hænderne og slet ikke tager situationen alvorligt nok, kan vi via disse forslag få skabt nogle lysere fremtidsudsigter for de mange tusinde unge, som står uden job.

Der er masser af problemer som kræver en løsning, men VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil hellere lave symbolpolitik. VKO giver udlændingepolitikken det 13. serviceeftersyn, mens kommunerne bliver ladt i stikken, med hvad der kan blive en reel trussel for vores samfund i fremtiden: Et udhulet og undermineret velfærdssamfund.

Share on Facebook

Vi fortjener et andet sundhedsvæsen

De sidste otte år er uligheden i det danske samfund steget markant, ikke mindst på sundhedsområdet. Mens regeringen med dens ”rødvinsreform” har givet store skattelettelser til de, som i forvejen havde rigeligt, er det offentlige velfærdssystem langsomt, men målrettet blevet udhulet.

Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.

Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.

Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.

I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.

Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.

http://politiken.tv/nyheder/indland/article777678.ece

Share on Facebook

Smid ham nu på porten Pia K.

Rigsrevisionens seneste rapport om overbetalingen af de private sygehuse, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister, er så tydelig i sine konklusioner, at det er på grænsen til groft embedsmisbrug og sætter spørgsmålstegn ved Løkkes forsatte virke som statsminister.

Derfor har jeg en appel til Pia K., som jeg ikke tror, kan leve med at støtte en statsminister, der har lavet systematisk overbetaling og snydt danskerne i skattekroner for op mod en milliard kroner? For der er ingen tvivl om at ingen andre end Jer kan give ham det røde kort. Kom nu Pia smid ham nu på porten – Det er Danmark bedst tjent med.

Share on Facebook

Pressemeddelelse – Katastrofale ventetider på behandling for traumatiserede flygtninge

Af: Serdal Benli (SF), psykiatriordfører i Region Hovedstaden og folketingskandidat

“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).

I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.

“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.

“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer – det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”

Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.

Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.

Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede

- 1095 flygtninge fik asyl i 2006

- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark

Share on Facebook

Flygtninge udsættes for umenneskelig lange ventetider på behandling af traumer

I lørdagens udgave af JP, hvor undertegnede også er citeret, kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.  

Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente så længe på behandling.

Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001 og vi står 6 år efter og resultatet er fatal.

Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år han har siddet i regering, men intet gjort.

Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge. 

Svære traumer

Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Konservativt anslået er mellem 20 og 30 % af flygtningene i Danmark ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer, fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familie.

Mange mennesker med svære traumer i Danmark lever i bestemte kvarterer, så som Gjellerup, Voldsmose, Mjølner-parken m.fl., hvorfor udfordringerne med traumer i skole og daginstitutioner mv. kan være meget ujævnt geografisk fordelt.  Mange flygtninge må leve med disse traumer livet ud.

Populationsundersøgelser på Kolding Sygehus’ Psykiatriske afdeling (Christian Simonsen 2004) viser, at flere end 80 % af henviste flygtninge med traumer, har 2 yderligere psykiatriske diagnoser, foruden PTSD (post traumatisk belastningsreaktion).

Familieliv

De ofte meget alvorlige og invaliderende tilstande hos mennesker med svære traumer har stor betydning for dynamikken i det nære familieliv. Ofte vil ægtefællen og især børnene være i stor fare for at blive ”smittet”, dvs. sekundært traumatiseret. Hertil kommer, at børnene omsorgssvigtes som følge af forældrenes ringe forældreevne. De holdes ofte udenfor og bliver ikke inddraget i familiens problemer, da traumer for mange mennesker er meget tabubelagt. Dertil kommer, at mange forældre mener, at deres oplevelser er alt for belastende for børnene at bære, så de forsøger at skåne børnene ved ikke at inddrage dem. Børnene forstår derfor ofte ikke, hvad der sker i deres familie. Vi ser derfor mange børn udvikle sig for selvstændigt, for tidligt. De påtager sig voksenansvar, typisk for yngre søskende og for husholdningen mm. Børnene kan endvidere blive udadreagerende, aggressive og vrede eller indadvendte og selvskadende. Ligesom vi ser det i nogle familier med psykiske lidelser og/eller misbrug.  

Mangel på viden og handlemuligheder

Nogle gange bliver børnenes problemer og symptomer udlagt som produkt af en anden kulturel norm for opdragelse af børn. Mest af alt fordi fagprofessionelle i det danske samfund ikke i tilstrækkeligt omfang har viden om traumer og eksiltilværelse. Der er behov for viden og uddannelse på de faglige grunduddannelser, og der er behov for efteruddannelse. 

Mangel på evidens

Traditionen for specialiseret behandling i Danmark af mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur er relativ ny. Det er først for nylig, at området overhovedet er nævnt i lovgivningen som en opgave, det danske samfund skal påtage sig. Det var først den 1. januar 2005, området blev omfattet af den daværende sygehuslov. Det skete ved at blive skrevet ind i bemærkningerne til et ændringsforslag til sygehuslovgivningen i sommeren 2004. Af disse grunde mangler der rehabliteringsfaglig og klinisk forskning i indsatser over for denne gruppe. Denne forskning findes ikke i Danmark i dag i videre omfang.   Derfor er gode grunde til – både faglige og økonomiske - at samtænke sammenhængen mellem fokus i målgruppen (opprioritering af børn og familier), niveau af viden blandt fag-personer, opprioritering af forskning og viden om den behandling vi allerede tilbyder samt antallet af specialiserede behandlingspladser. Der er behov for politisk drøftelse af, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til, at der lever titusindvis af flygtninge i landet med svære traumer. Særligt er det vigtigt at have fokus på den opvoksende generation.

Du kan se mere om problemstillingen på siden traume.dk

Share on Facebook
 Page 1 of 2  1  2 »