Written by benli on 12 december 2009
”Det her er en sprængfarlig situation. Volden vil igen eskalere og borgerkrigen bryde ud på ny, hvis ikke man omstøder dommen og tillader folkevalgte politikere at drive politik.”, siger Serdal Benli folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem for SF.
I dag besluttede den tyrkiske fatningsdomstol at lukke det pro-kurdiske Demokratiske Samfundsparti, DTP. DTP udgør majoriteten i 99 kommuner og 9 provinser og har 21 mandater i det tyrkiske parlament. Hermed er kimen til fiasko lagt under regeringens storstilede og internationalt roste fredsproces. Det ambitiøse forsøg på at opnå national forsoning mellem landets tyve millioner kurdere og det tyrkiske flertal har aldrig været mere i risikozonen end i dag.
”Tyrkiet tager atter et skridt bagud i sin demokratiske udvikling. Det er helt uacceptabelt, at et kandidatland til EU opfører sig på den måde og forbyder et demokratisk valgt parti. Derfor bør den danske regering lægge klar afstand til Tyrkiets beslutning om at lukke DTP”, siger Serdal Benli.
Forfatningsdomstolen har også forbudt 37 DTP-politikere at drive politik, deriblandt partilederen Ahmet Türk, som tillige er blevet frataget sin immunitet.
”Det er et grotesk brud på demokratiet, og desuden endnu et eksempel på den manglende tyrkiske vilje til at følge EU-reformprocessen i praksis og at løse det kurdiske spørgsmål.”
”Dommen bidrager til øget radikalisering blandt kurderne og sender et farligt signal. For hvis de tyrkiske myndigheder fjerner kurdernes legale politiske repræsentation, så siger de også, at de ikke vil spille det demokratiske spil. Så er der kun den militære kamp tilbage«, siger Serdal Benli.
Share on Facebook
Tags: ahmet türk, Atatürk, CHP, DTP, kurdiske partier, lars løkke rasmuss, per stig møller, Regeringen, tayyip erdogan, tyrkiske forfatningsdomstol, udenrigsminister
Posted in Det kurdiske spørgsmål, Internationalt, Kurdistan, Menneskerettigheder, Tyrkiet | 2 Comments »
Written by benli on 10 december 2009
(Pressemeddelelse udsendt igår)
I dag er retssagen mod det folkevalgte, pro/kurdiske parti DTP begyndt i Tyrkiet. Partiet er ved landets forfatningsdomstol anklaget for separatisme og risikerer lukning. ”En sådan dom vil med sikkerhed sætte de positive og spæde demokratiske reformer i Tyrkiet ud af spil”, advarer Serdal Benli, byrådsmedlem og folketingskandidat for SF.
De elleve dommere ved den tyrkiske forfatningsdomstol har i dag taget fat paa lukningssagen mod Demokratisk Samfundsparti (DTP), der er repræsenteret i det tyrkiske parlament.
Hermed er bomben under regeringens storstilede og internationalt roste fredsproces begyndt at tikke. Det ambitiøse forsøg på at opnå national forsoning mellem landets tyve millioner kurdere og det tyrkiske flertal har aldrig været mere i risikozonen end i dag.
Hvis mindst syv ud af de elleve dommere ved forfatningsdomstolen finder DTP og de i alt 221 anklagede partimedlemmer skyldige i anklagen om separatisme, vil partiet blive lukket og de doemte blive udelukket fra at deltage i politik i fem år. Dette omfatter hele partiledelsen.
En sådan dom vil lamme den skrøbelige reformproces og sætte Tyrkiets ellers positive politiske udvikling 10 aar tilbage, mener mange iagttagere.
Byrådsmedlem i Gladsaxe og folketingskandidat fra SF, Serdal Benli, der selv har dansk kurdiske rødder, er også bekymret for fremtiden:
”Det her er en potentiel sprængfarlig situation. Volden vil igen eskalere og borgerkrigen bryde ud på ny, hvis ikke man besinder sig og tillader folkevalgte politikere at drive politik. Man kan ikke i et rigtigt demokrati kriminalisere holdninger på denne måde. DTP er et legalt politisk parti, godkendt af indenrigsministeriet og sidder på et hav af borgmesterposter i landet”, siger Serdal Benli.
Han mener desuden, at DTP repræsenterer Tyrkiets mange kurdere og kan være en forhandlingspartner for at opnå fred:
”Man vil ikke forhandle med PKK, men hvis man ogsaa kriminaliserer de folkevalgte kurdiske politikere fra DTP, oven i koebet paa grund af deres meninger og ikke handlinger, staar regeringen alene tilbage. Hvem vil regeringen sp forhandle med?”
Datoen for den endelige afgørelse ved forfatningsdomstolen er endnu ukendt, men der kan foreligge en afsigelse på fredag.
Share on Facebook
Tags: ahmet türk, ankara, armenske folkemord, Atatürk, deadline, DTP, emine ayna, EU, fokus-a.dk, international politik, kurdere tyrkiet, kurderne, Menneskerettigheder, öcalan, osman baydemir, PKK, tayyip erdogan, Tyrkiet, tyrkisk eu-medlemskab
Posted in Det kurdiske spørgsmål, EU, Internationalt, Kurdistan, Tyrkiet | 8 Comments »