Posts Tagged ‘Lars Løkke Rasmussen’
Written by benli on 17 maj 2010
I efteråret 2008 blev det over en nat besluttet, at den statslige del af jobncentrene, som tog sig af de forsikrede ledige, fra august 2009 skulle overgå til kommunerne. En reform og beslutning, der blev truffet i nattens mulm og mørke.
Cirka et år efter melder de første kritiske røster sig på banen. I en ny undersøgelse, som avisen.dk har lavet, svarer to ud af tre A-kasser, at hjælpen til de arbejdsløse er blevet dårligere, mens en tredjedel siger, at hjælpen er den samme. Men er det kommunernes skyld alene? Eller skal vi rette kanonen mod dem, der i nattens mulm og mørke fandt på denne geniale idé? Jeg tror, det sidste er det rette sted at placere aben – nemlig hos VK-regeringen, der sammen med DF lavede dette politiske mesterværk af en fiasko. Det er bemærkelsesværdigt, at regeringens mangeårige partner DF nu også er blevet kritiske, selvom de var med til at beslutte reformen.
Bent Bøgsted (DF) udtaler følgende: ”Jeg håber, der kommer en bedre løsning. For de mange jobsøgningskurser virker helt meningsløse. Men lige nu har vi en aftale med regeringen, som vi skal have til at fungere. Og så må vi se på deres forslag til den tid.”
Et af de store problemer er, at jobcentrene ofte sender de arbejdsløse på uduelige jobsøgningskurser, der ikke tjener andre formål end at få refusionen hjem fra staten, mens de ledige reelt ønsker efteruddannelse, der kan hjælpe dem videre. Ifølge beskæftigelsesministeren er der tale om en gulerod, som skal motivere kommunerne til at få folk aktiveret hurtigt og få dem i job. Man kan komme i tvivl om, hvori guleroden er, når refusionen følger aktiveringsgraden og dermed skaber mulighed for spekulationer fra kommunernes side i forhold til at få refusionen hjem – godt hjulpet på vej af den høje ledighed.
I en tid hvor ledigheden er støt stigende, er der brug for gennemtænkte reformer og handlinger fra Christiansborg. Det er derfor en stor glæde at se, at nogle på Christiansborg har set faresignalerne og vil gøre noget ved det. S og SF vil en reform, hvor man blandt andet vi lægge indsatsen for de ledige på dagpenge ude i A-kasserne de første ni måneder. A-kasserne skal så alene stå for at lave jobplan, sende de ledige i aktivering og holde samtaler de første ni måneder. En glimrende plan, der dermed vil skabe en mere målrettet og sammenhængende indsats. Det er derfor tid til et regeringskifte nu.
Share on Facebook
Tags: a-kasser, arbejdsmarkedsreform, Beskæftigelse, Fair forandring, fair løsning, fairløsning.dk, jobcentre, kommunerne, Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen, reformer, Regeringen, SF, Ulighed, velfærd, Villy Søvndal, VKO
Posted in Arbejdsmarkedspolitik, Beskæftigelse, Kommunalpolitik, Regeringen, SF | No Comments »
Written by benli on 23 april 2010
Kilde: Ugebrevet A4
Af Serdal Benli, folketingskandidat for SF, og Pelle Dam, Landsformand for SF Ungdom
Vi oplever en veritabel og omsiggribende politisk puritanisme i øjeblikket. Journalisterne står på nakken af hinanden for at sværte SF og Villy Søvndal til. Det flyver omkring med gloser som ”nedtur”, ”vendekåbe”, ”Villy-defekten”, ”punkteret ballon” osv. Sjovt nok minder det om journalisternes modtagelse af Søvndal som formand, som dengang i 2005 lød nogenlunde sådan her: ”Velkommen til Søvndal, velkommen til spærregrænsen” eller ”Søvndals begravelsesforretning”.
Mellem disse to punkter i nyere politisk historie ligger der tre gedigne valgsejre. Først ved valget i 2007, hvor SF mere end fordoblede sit mandattal i Folketinget. Succesen gentog sig for knap et år siden til Europa-parlamentsvalget, hvor SF ikke alene fordoblede sit antal af pladser i Parlamentet til to – men også kun var et mulehår fra at få et tredje mandat. Og ved kommunalvalget tordnede SF frem. Trods alle spådomme og massiv negativ kampagne mod SF’s spidskandidat i København fik SF mere end 20 % af stemmerne i hovedstaden og endte med at blive repræsenteret over hele landet. Desuden opnåede partiet adskillige borgmester- og rådmandsposter og tredoblede sin repræsentation i Kommunernes Landsforening.
SF er også det eneste parti, som siden Folketingsvalget i 2007, har ligget over valgresultatet i samtlige meningsmålinger. Alligevel har store dele af journalist- og kommentatorkorpset på det seneste talt om ”frit fald,” selv om SF – når det ser værst ud i målingerne – står til 2-4 procentpoint mere end ved valget i 2007.
En ny folkesocialistisk kurs
Mange har haft svært ved at forstå den historie, SF har gennemløbet over de seneste fem år. Den udlægges som en flugt fra tidligere tiders standpunkter, og medierne elsker at grave en fortidig partiforeningsformand frem, som på åben skærm kan berette, at partiet ikke er det samme, som det han meldte sig ind i tilbage i 1970’erne. Til dét er der vel kun at sige: Nej! Det er nemlig lige præcis ikke det samme parti – og heldigvis for det! Det var faktisk derfor, Søvndal blev valgt som formand – for at forny, forynge og udvikle partiet. Det er den virkelige succeshistorie. At dét SF, Villy Søvndal overtog, var dømt ude af alle og ingen taletid havde – hverken i de realpolitiske forhandlinger eller i medierne.
Med Villy i spidsen har en ny generation af politisk engagerede igen kunnet se meningen i det demokratisk-venstreorienterede projekt. Et projekt, der i sin kerne anerkender, at 1) danskerne kun gider stemme på partier, som rent faktisk ønsker at opnå noget, 2) som rent faktisk er optaget af de spørgsmål, som befolkningen er optaget af og 3) som gør sig den umage at tale med danskerne på en måde, så det politiske budskab forstås. Samtidig vil SF også i fremtiden være det parti, som tør gå nye veje og som tør udfordre danskere i deres holdninger.
Retspolitisk nyorientering
Der er under Villy Søvndal taget et opgør med retspolitikken. Selvfølgelig står SF fast på alle de sociale betingelser, som åbenlyst præger og desværre alt for ofte sporlægger en kriminel løbebane. Men vi har taget et opgør med forestillingen om, at vi tænkte mere på forbryderen end på ofret. Vi har taget et opgør med forestillingen om, at ”det hele er samfundets skyld”. Samtidig har vi hele vores sociale indignation intakt og er lige så stærke i troen – som altid – på, at opgaven er at forhindre, at mennesker forspilder deres egne liv i kriminalitet – og dermed forhindre, at de skaber ofre og lidelser for andre.
Desværre hat VKO helt opgivet på den del af retspolitikken, der sigter imod at få de kriminelle tilbage i samfundet. Nedskæringer på fængselsområdet har tværtimod medført, at der i dag er fængsler, som bliver domineret af negativt stærke fanger. Konsekvensen af regeringens retspolitik de sidste ni år har været flere skyderier, øget banderekruttering og grovere voldsforbrydelser. SF går derfor ind for en reform af kriminalforsorgen, der fokuserer på forskellige former for sanktioner og nye redskaber for at komme kriminaliteten til livs.
Retsstaten og retssikkerheden er grundlaget for SF’s retspolitik. Derfor vil SF ikke være med til at føre symbolpolitik på retsområdet. Knivloven og lømmelpakken er eksempler på sjusket lovgivning, hvor uklare regler sætter danskernes retssikkerhed over styr. SF’s tilgang til retspolitikken skal altid være velovervejet og afbalanceret, ikke forhastet og overdrevet.
Integrationspolitisk nyorientering
Også hvad angår integrationspolitikken er SF blevet skarpere. Vi adresserer problemer med integration, parallelsamfund og kultursammenstød. Problemerne skal frem i lyset, ikke ties ihjel. SF tør i dag anerkende, at der er nogle synspunkter, kulturelle koder og forvoldte problemer, som er uacceptable. SF har givet venstrefløjen den stemme, der tør stille krav til mennesker, forvente noget – og sige klart fra over for reaktionære kræfter i indvandrermiljøerne. Det er slut med dobbelte standarder.
Også på integrationsområdet er regeringen desværre mere optaget af at udvise ’handlekraft’ i medierne og tilfredsstille deres støtteparti, end af reelt at gøre noget ved de problemer, vores samfund står overfor. Senest har de konservative foreslået at fordoble straffen for burkatvang fra to til fire år. Indtil videre er ingen blevet dømt for burkatvang, men tydeligvis føler de konservative, at det er nødvendigt, at regeringens burkaudvalg, der blev nedsat efter burkafiaskoen sidste år, kommer med et eller andet resultat. I SF tager vi integrationsindsatsen alvorligt, og derfor nyder SF enorm opbakning i indvandrerkredse. S og SF ville sidde tungt på magten, hvis det kun var indvandrere og efterkommere, der kunne stemme. De forstår godt SF’s 3. position, der har taget et opgør med både halal-mentaliteten og de religiøst yderligtgående og reaktionære grupperinger.
Opgør med myterne om SF
På det landsmøde, som SF står foran, går vi aktivt ind på et nyt spor. Vi udfordrer nemlig de borgerlige på, hvordan fremtidens arbejdspladser, vækst og erhverv skal se ud. For vi er optaget af at udvikle og forandre det danske samfund og den danske velfærd. Og vi er meget bevidste om, at det kræver stærke virksomheder, vækst, uddannelse og beskæftigelse. De borgerlige svar har alle dage været bare at lade industri og landbrug svine, forurene og tildele tilskud og indføre skattelettelser. Dét holder ikke. SF er klar med både pisk og gulerod for landbrug og erhvervsliv med en klar satsning på de virksomheder, der skal sikre os i fremtiden.
Historien om SF under Villy Søvndals ledelse er derfor historien om et parti, der offensivt har udfordret nogle af de – berettigede eller ej – myter og forestillinger, der har været om partiet. Det er historien om viljen til magt. Det er et opgør med ”de rene hænders politik.” Det er slut med at stille sig tilfreds med at stå på sidelinjen, med hvad man troede var de rigtige meninger og med armene over kors, mens magt og indflydelse gik andre veje. SF har været drivkraften i at samle oppositionen og har nu et sammentømret sammenhold og samarbejde med Socialdemokraterne. Sammen kan vi flytte magten og dermed skabe forandring og udvikling i Danmark.
Privatiseringer og nedskæringer eller fælles velfærd
Det kommende folketingsvalg er et skæbnevalg. Danskerne skal nemlig ikke bare vælge mellem to forskellige strategier for at håndtere den aktuelle krise. Vi ved jo godt, at når krisen klinger af, og der kommer et økonomisk opsving, så farer VKO ikke ud for at styrke den danske velfærdsmodel. Vi vil se flere udliciteringer, mere privatisering, og det offentlige tilbud vil blive hånet groft for sin performance uden penge og uden politisk opbakning fra VKO. VKO havde trods alt otte års historisk økonomisk opsving, mens vores fælles værdier blot forfaldt.
Alternativet er SF’s model, der vil udvikle vores fælles velfærd. Vi vil effektivisere den offentlige sektor og på den måde frigøre ressourcer til at tilgodese de enkeltes individuelle behov. Vi vil en offentlig sektor, hvor de ansatte får anerkendelse for deres arbejde i stedet for en fyringsseddel, fordi de yder en ekstra indsats. Derfor vil vi investere i vores offentlige sygehuse, skoler, daginstitutioner, ældreomsorg, uddannelser, miljø og klima.
Det er blevet skudt SF i skoene, at vi er populister. Det er blevet os skudt i skoene, at vi er drejet til højre. Men det vi har gjort, er ingen af delene. SF har derimod udvist politisk mod til at forny os for at blive i stand til at give svar i øjenhøjde på de problemer, almindelige mennesker oplever. Vi er stået ud af hængekøjen, har skiftet fløjlshandskerne ud med arbejdshandsker og er klar til at tage magten og regere Danmark ud af krisen og ind på en ny kurs.
Share on Facebook
Tags: Fair forandring, Folketingskadidat, Helle Thorning, Integration, Kommunernes økonomi, Landsformand, Lars Løkke Rasmussen, Nedskæringer, Pelle Dam, Regeringen, Serdal Benli, SF, SFU, Statsminister, Ulighed, velfærd, Villy Søvndal, VKO
Posted in Danmark, Fattigdom, Folkeskole, Integration, Retspolitik, velfærd | 1 Comment »
Written by benli on 17 februar 2010
Statsminister Lars Løkke Rasmussen revser regionerne og frasiger sig al ansvar i forbindelse med de seneste udmeldinger om regionernes økonomi og massefyringer. Man kan undre sig over, at landets nuværende statsminister, der var indenrigsminister, da Strukturreformen blev indgået på den måde vasker hænder og i virkeligheden benægter sit eget politiske projekt gennem de sidste 9 år; nemlig de amputerede regioner med ingen skatteudskrivningsret. Når landets leder ikke vil tage ansvar for gruelighederne, hvem skal så gøre det? Det er efterhånden ret utrygt i dette land – ingen tager ansvar for noget!
Seneste udmeldinger fra regionerne og FOA’s formand indikerer, at vi risikerer, at der forsvinder mindst 1000 ansatte fra det danske sygehusvæsen i år. Tallene fra regionerne viser, at hospitalerne er presset af stramme budgetter og udgifter til omstruktureringer og flytninger i forbindelse med Strukturreformen. Det hele bliver ikke nemmere af regeringens seneste udmeldinger om nulvækst i den offentlige sektor.
Selvom problemerne i det danske sundhedsvæsen melder sig på stribe, vasker statsministeren sine hænder, og sundhedsministeren sidder på sine. Det er tragisk for Danmark.
Man må desværre konstatere, at de seneste eksempler blot føjer sig til en længere liste af alvorlige problemer, som det offentlige sundhedsvæsenet har døjet med længe. Tilbage sidder man med et forstærket indtryk af, at det fælles offentlige sygehusvæsen langsomt udsultes til fordel for privathospitalerne, der blomstrer som aldrig før. Men det er jo også en slags strategi.
Sparekataloget til regeringen:
Budgetterne for 2009 er overskredet, fordi der ikke er penge nok til at opfylde behandlingsgarantierne osv. Dette dystre billede er i vente:
Region Nordjylland 135 millioner
Region Midtjylland 100 millioner
Region Syddanmark 190 millioner
Region Sjælland 120 millioner
Region Hovedstaden 500 millioner
I alt 1045 millioner
Læs mere om rigsrevisionens rapport om overbetalinger til private hospitaler her.
Share on Facebook
Tags: FOA, Lars Løkke Rasmussen, Statsrevisor, Statsrevisorerne, Sundhedspolitik, sundhedsvæsenet, Ulighed, velfærd
Posted in Lars Løkke Rasmussen, Regeringen, Sundhedspolitik | No Comments »
Written by benli on 17 december 2009
Iranske demonstranter
Solopgangens sidste solstråle svinder. Samme vej må jeg nu tage. Lyden af visne blade under mine fødder fortæller mig, at jeg må af sted, ud på min sidste vej til friheden. Jeg har aldrig frygtet døden, selv ikke nu da den er mig så nær. Jeg kan mærke den, som en gammel ven af mit land og mit folk.
Men jeg vil ikke skrive om døden i dette brev. Jeg vil skrive om, hvordan en sådan straf på nogen måde kan skabe retfærdighed og frihed i et land, hvor så mange synes at frygte vor fælles skæbne.
‘Vi’, de fordømte, vil en bedre verden, en verden fri for uretfærdighed. Hvad vil ‘de’?
Dette var den kurdiske aktivist Ehsan Fattahians sidste ord før han den 11. november i år blev henrettet af Den Islamiske Republik Irans religiøse diktatur. Hans ugerning var medlemskab af en forbudt organisation og ‘fjendskab over for Gud’.
Ehsans historie er ikke unik – han er en ud af mange tusinder og millioner, der dagligt mærker rædselsregimets forbrydelser mod menneskeheden og mennesker der ønsker demokrati og frihed.
Som i jo alle ved så har den danske statsminister inviteret dette rædsels regimes statsleder, Ahmadinejad, til Danmark for at deltage i klimatopmødet i disse dage.
En diktator som er kendt for sine forbrydelser mod den iranske befolkning og som har dræbt tusindvis af mennesker i sine fængsler. Han er kommet til København for at profilere sig selv og det forbryderiske islamiske regime på bekostningen af klimaproblemerne.
Hans tilstedeværelse her er en krænkelse af de mange millioner iranere, der så sent som for nogle måneder siden demonstrerede mod præstestyret. Det er en krænkelse af de tusinder af mennesker som Ehsan Fattahian, der med deres liv har betalt prisen for demokrati og frihed.
Ahmadinejad repræsenterer det iranske diktatur og ikke den iranske befolkning, for på trods af rædselsregimets brutalitet og umenneskelighed bevarer millioner af iranere forsat håbet. De fortsætter deres politiske kamp og bestræbelser for frihed og demokrati alle vegne.
Ahmadinejad og hans rædselsregime og hans åndsfæller som Mugabe skal vide at de der kæmper for frihed ikke står alene. For deres kamp er vores kamp.
I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af kaos, ødelæggelse og krig, bør det iranske folks appel om demokrati og frihed høres – også herhjemme.
Derfor påhviler os alle ”vi de fordømte” med Ehsans ord – et stort ansvar for at udbrede denne appel.
En digter sagde en gang.
”Den som ikke tør vælge af hvilken vej han skal gå, Ender som sten i den trappe De store vil træde på.”
Eftertiden skal vel ikke huske os som sten i en trappe, men som dem, der havde modet og tog stilling og fastholdte håbet om et folks frihed og en verden uden fascisme, racisme.
Derfor er kampen mod uretfærdighed en kamp, vi aldrig opgiver og må opgive, for så ville vi jo opgive os selv. Det er derfor er vi samlet her i dag for at markere dette.
For som Obama formulerede det: Vi er kommet langt. Vi har set meget. Men der er så meget mere at udrette. Så lad os her i dag forsat bevare optimismen og håbet.
Og vise folket i Iran, at de ikke står alene i kampen for frihed og imod diktatorer.
Til slut vil jeg sige, at regimet og deres militser måske fortsat kan brutalisere, undertrykke, fængsle og dræbe fredfyldte demonstranter og aktivister, men de kan aldrig tage den styrke fra os, som håbet og drømmen om frihed har givet.
Med disse ord vil jeg sige tak for ordet og håber, at det nye år, vi er på vej ind i, vil bringe nogle bud på en afslutning af iranernes lange, mørke vinternætter, fyldt med forfølgelse og lidelse, og vil være begyndelsen på et forår af fred, demokrati og frihed blomstrende i frihedssolen til det iranske folk som helhed og til alle folkeslag i Mellemøsten.
Forsat god demonstration.
Share on Facebook
Tags: Ahmadinejad, COP15, Demokrati, Fritiran, Iran, Klimatopmøde, Lars Løkke, Lars Løkke Rasmussen, Menneskerettigheder, præstestyret
Posted in Internationalt, Iran, Islam | 1 Comment »
Written by benli on 17 juni 2009
Rigsrevisionens seneste rapport om overbetalingen af de private sygehuse, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister, er så tydelig i sine konklusioner, at det er på grænsen til groft embedsmisbrug og sætter spørgsmålstegn ved Løkkes forsatte virke som statsminister.
Derfor har jeg en appel til Pia K., som jeg ikke tror, kan leve med at støtte en statsminister, der har lavet systematisk overbetaling og snydt danskerne i skattekroner for op mod en milliard kroner? For der er ingen tvivl om at ingen andre end Jer kan give ham det røde kort. Kom nu Pia smid ham nu på porten – Det er Danmark bedst tjent med.
Share on Facebook
Tags: Lars Løkke Rasmussen, Regeringen
Posted in DF, Lars Løkke Rasmussen, Psykiatri- og Socialpolitik, Regeringen, Sundhedspolitik, VKO | 2 Comments »
